Tlf: 75 27 13 46

Vi kan se resultatet inden vi påbegynder behandlingen!

Det handler om at starte rigtigt

Det kan være vanskeligt for såvel tandlæge som patient at visualisere et muligt resultat af kosmetisk behandling. Men vi kan nu med vores unikke software få et fingerpeg om det endelige resultat inden en større behandling påbegyndes ved at manipulere tænderne digitalt først – og det er en stor fordel både for patienter og for os.

Der er et utal af muligheder med hensyn til form om farven af tænderne i dit nye smil, og vi sigter altid efter et naturligt udseende resultat.

Hvordan – og hvad koster det?

Vi tager 2-3 fotografier af dit ansigt og analyserer dit ansigt og smil med vores software. Herefter opbygges digitalt en mulig ideel tandstilling til dit smil.

Du vil et par dage senere modtage originalbilledet sammen med det manipulerede billede. Du har nu et bedre grundlag for i ro og at træffe en beslutning, der er rigtig for dig
– uden forpligtelser. Du er i beslutningsfasen naturligvis altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål.

Denne digitale behandling koster 283 kr. svarende til en konsultation.

Dine tænder er hvad vi sammen gør dem til – Bestil en tid allerede i dag

Eksempel på digital behandling

Til højre ses 3 billeder af en patient, som er en mand i 60’erne. Det øverste er originalt. Han har et slidt tandsæt med mange gamle og misfarvede fyldninger. Desuden savnes tænder i patientens højre side af overkæben.

Med den digitale behandling er der mulighed for mange forskellige resultater. Til højre er valgt to forskellige tandsæt, som er lagt ovenpå det originale. Det ene er valgt med mere firkantede tænder. Det andet er et eksempel på en rundere type med et blødere ‘look’. Det er kun tænderne, der ændres.

Tænderne kan digitalt gøres længere/kortere, smallere/bredere, lysere/mørkere m.m.

gratisbehandling1NWJCNWJB

Kontakt

Tandklinikken i Oksbøl ApS
Dalgårdsvej 22
6840 Oksbøl

Telefon: 75 27 13 46‎

Klinikkens åbningstider

Mandag 8.00-16.00
Tirsdag 8.00-14.30
Onsdag 8.00-16.00
Torsdag 8.00-14.30
Fredag 8.00-14.00